se

I dag vil jeg gjerne drive litt reklame for en tynn bok jeg kjøpte i København, nemlig Peter Adolphsens Små fortellinger 1 & 2.

Kortprosaen hadde en blomstringstid, også her i Norge, rundt årtusenskiftet med markante navn som Trude Marstein, Pål Gitmark Eriksen og Johan Harstad. For å nevne noen. Det ble skrevet mye fint, tydeligvis også i Danmark.

Dette er sikkert et eklatant brudd på copyright og kopieringsavtaler osv, men forfatteren får ha meg unnskyldt. Og det har han med sikkert hvis denne smakebiten fører til at han får flere lesere:

DEUS, LIBER ET PAGINA

Før tidernes begyndelse åbnede Gud Skabelsens Bog og rev en side ud, for gjorde Han ikke det, ville Bogen være fuldkommen og således umuliggøre Hans eksistens, eftersom en av Guds attributter er at være det eneste mulige fuldkomne. Derefter begyndte Han at læse, og universet opstod efterhånden som dets historie gled bort under Hans øjne, men da Han kom til den manglende side og blot læste videre, var der følgelig noget, som Han ikke vidste, og dermed var Hans eksistens ligeledes umuliggjort, idet en anden af Hans attributter er at være alvidende. Men eftersom Han er alvidende, vidste Han helt fra begyndelsen, at hvad enten Han rev siden ud eller ej, så var Han før eller siden tvunget til at ophøre med at eksistere -- ergo har enten Gud, eller Bogen eller begge to aldrig kunnet eksistere, hvilket i hvert tilfælde betyder, at også denne historie er umulig. Medmindre Han ikke er kommet til den manglende side endnu.

Dette er fint, fint, fint. Og enda er det finere tekster i boken, men de er litt lengre. Ingen av dem er imidlertid lengre enn 3-4 sider. Det er som å spise hjemmelagd drops.

Det eneste som irriterer meg når jeg leser slike tekster, er at jeg ikke har skrevet dem selv. Neste gang verden brenner og universet tar til på nytt, slik stoikerne mente at den ville, skal jeg huske disse tekstene og komme Adolphsen i forkjøpet.

Posted at 01:32PM apr 20, 2007 by JanChr in Bøker  |  Kommentarer[1]