Dette er ikke en blogg.
Tre. mm. galskap. skriftlig.
DEN FRÆMMEDE - et skuespill
(Aften i Herberget, det er fattigslig men net udstyret og møbleret. På sidevæggen til høire henger et stort bønneteppe og under det et par snabelsko i størrelse 47. Midt på modsatte væg står kakkelovnen, og nærmere forgrunden en gyllen vannpipe af beste kvalitet. På det dækkede bordet er der en tændt olielampe med glass-skærm. Herr Melkor sidder ved spisebordet med en mellemstor serviet under hagen og spiser. Fru Mirma Melkor sidder på modsat side og stopper en af Melkor`s kjortler. Med jævne mellemrom rækker hun ham et fad med halal-kød.)
Fru Melkor:
Det er vel bedst, jeg begynder så småt at rydde af aftensbordet, Melkor?
Melkor:
Ja, gør nu endelig det, Mirma, snart har vi vel flere tarvelige tiggersvin på døren. Da er det dog best at maden er ute af syne.
Fru Melkor:
Ja, det er da så grimmelig at de alle skal gøre sine ærender her. Hele tyve sjeler har banket på bare siden det begyndte at mørknes, og det sier jeg dig, ikke en som hadde klirrende mynt i sin lomme!
Melkor:
(spiser ennu) ja, jammerlig er det, at Keiser Aukrust dog skulle komme ob med dette påfund at kalde ind til telling akkurat nu, midt i høisesongen.
Fru Melkor:
Augustus, Melkor, Augustus! Nu må du for himmelens høie makter komme deg det navnet i husk. Ellers blir du hugget rakt av din hals. Keiserens soldater skysler neimen ingen nåde mot ditt elendige minne! Hva skal det da blive af meg? Enkefrue? Strebe rundt i denne gudsforlatte by, blant lakenfruer og hjelpeløse menn alene? Fy skamme dig!
(Fru Melkor skrider bort til vinduet og kikker mellem forhænget og vindueskarmen.)
Fru Melkor:
Nei, nu kommer det noen! Jøie mig! Du skal se de agter sig hid til os!
Melkor:
Vi kan ike fortsætte at ha folk sådan rændende på dørene længre! Mirma, kan du dog ike fatte? Jeg sa du ike skulle hænge opp dine byfruentimmerske lysdekorasjoner rundt døren! Da kommer det flere stødt og stadig!
Fru Melkor:
Å, fnys på dig, Melkor. Jeg har ike ork, ei heller vilje til at høre på hvilke infame grovheder de tillader at si til mig! Nu går jeg ovenpå, og kommer ike ned ad igjen før du, din smudsige tøfel, har meddelet dine gæster at vi har nog med os selv i aften.
Melkor:
Men, Mirma! Tænker du at la mig blive her nede helt alene? Du vet jeg er hedningagtigt lide ordnem af mig, Hvor i al verden har du kunnet falde på
en sådan tanke?? Mirma!!
(Melkor går sagte mot døren, mumlende, mæns han rister på hodet om og om igjen. Åbner døren langsomt. Udenfor, en mager herre, med fillete klæder, og langt lusbefengt skægg. Bakenfor ham står en vaggende kvinde med sprængt mave som efter et langt måltid.)
Melkor:(Åbner døren sagte) Hva vil De?
Mager hærre:
Mitt navn er Josef, jeg kommer herind for at bede Dem om at tage vel af min hustru. Hun er med barn. Og så sørgeligt, som hun, stakker, trænger til pleje og skånsom omgang
Melkor:
Våres husrom er fyllet op til avgrunden, min herre.
(I samme øieblik, en høilydt stæmme skingrende ovenfra:
¿Randen¿, Melkor, din kæphøie stut, ¿fyllet op til randen!¿)
Melkor:
(pinlig berøret) Fyllet op til randen ja, såmænd opfyllet til randen.
Mager hærre:
Men det er intet rom at opdrive, Nej, ¿ tænk bare, de myldrer og kryr så langt som foran selve hofkapellet ! Min hustru vil om lidt komme til at føde lige her, skal hun da parkeres på gaden?
Melkor:
(brummer lidt, og kikker seg bagefter, mot stuen) Hmm, det er dog lidt plads i hallen. Dere kan sove der inde.
(Høilydt stæmme skingrende ovenfra på nyt:
¿I stallen, Melkor. Gid lynet slå din tunge! De skal såmænd ike sove i hallen her inde, send dem du i stallen sier jeg dig!)
Melkor:
(rødsprængt i sitt fjes) I stallen, jo nettop i stallen, rundt hiørnet der borte. Men nu må De gå.
Mager hærre:
(ryster hans hænder) Tak tak. Måtte Hærren take dig så meget!
Melkor:
Jo, de kan sannelig drømme, De. (lukker døren og sukker)
Posted at 12:09AM jan 04, 2007 by picassa in Skrevet med Westerdals på strupen | Kommentarer[0]